Under Samme Himmel

Charlotte Halberg Tværfløjter, panfløjter, kalimba, alverdens små-slagtøj og komponis
Anne Eltard Violin, vokal, guitar, ukulelebas, loop m.m., lydkunstner og komponist.

Overalt på jorden synger vi med vores børn, vi bor alle sammen – under samme himmel! Musik fra fjerne og nære himmelstrøg, krydser hinandens spor – musikken er grænseløs.
Et swingende og sjovt møde mellem to berejste kvinder skaber en forunderlig musikalsk verden.
En rejse i musik med to livserfarne gennemmusikalske kvinder, der har rejst verden tynd! Med engagement og højt humør fortæller de to multiinstrumentalister om deres mange rejser. Sange og musik kædes sammen med små historier. Musikken fremføres på fløjter, violin, guitar, sang, percussion, ukulelebas og loops.
Samtidig præsenteres en masse fremmedartede instrumenter, som er kommet med hjem fra de mange rejser.
Det er sprudlende, farverige klangverdener, der tryllebinder børnene!
Charlotte Halberg er født i Århus men voksede op i London og New York. Hun spiller på tværfløjter, percussion – og er en af de ganske få i Danmark der optræder med rumænske panfløjter. Hun har spillet i en række ensembler inden for folk, jazz, teater og worldmusic. Hun har spillet koncerter og hentet inspiration i lande som USA, Grønland, Peru, Kina, Indonesien, Ghana og Cuba.

Erslev Skole – Jens Thøgersen
“…super kontakt og tilpassede historie, tempo og lyd til vores elevgruppe. Fint med afsluttende spørgerunde, hvor vore elever var meget spørgelystne.”

Skørping Skole – Donna Dalhof og Anders Isaksen
“Det var en rigtig god oplevelse at se koncerten “Under Samme Himmel”. Kunstnerne var rigtige gode til at fange elevernes opmærksomhed med deres gode historier og de mange sjove forskellige instrumenter.”

Vestervang skole – Michael Hessøe Mortensen
“Dygtige alsidige musikere. Børnene fik udvidet deres musikalske horisont.
Efterfølgende udtalte de i en af 3.klasserne at “forestillingen får 10 stjerner ud af 5 mulige”
God oplevelse, dygtige musikere…børnene gik der fra syngende og nynnende tilbage til deres klasser.
Sikke en fantastisk oplevelse. Børnene (og voksne) var tryllebundet af jer og jeres spændende og dejlige musik. Hele vejen tilbage til klassen sang de/vi “under samme himmel, a aaaaah…..” og børnene talte meget om de forskellige instrumenter i havde med, til at lave de mange lyde.”

Hald Ege Skole – Anna Lisbeth Iversen
“Fantastisk. Roen bredte sig naturligt fra de to musikere. Eleverne var helt opslugte.
En elev sagde på vej fra koncerten: Jeg tror, de er verdens bedste.”