Monica Jakobsen – Vokal/ piano 

Anne Eltard – Violin/ vokal

Søren Tarding Rasmussen – Guitar

Fado Nórdico

Portugisisk fado møder den nordiske klang

Fado Nórdico er mødet mellem den nordiske klang og den portugisiske fado. Det er lyden af den brusende flod i Lissabon der blander sig med duften af den danske æblehave.

Fado Nórdico er et musikalsk møde, et kærligt kindkys mellem to gamle fiskerkulturer, fra hver sin side af Europa.

Den danske sangerinde og sangskriver Monica Jakobsen, har været bosat i det nordlige Portugal og tilegnet sig den portugisiske fado. Hun har taget initiativ til at skabe dette musikalske møde. Udover at være på programmet til Fado Nórdicos egne koncerter, fremføres Monicas sange af kendte fadostjerner i Portugal, både live og på deres udgivelser.

Den danske violinist og komponist Anne Eltard har sine musikalske rødder i den skandinaviske folkemusik og er en anerkendt og skattet musiker. Hun tilfører Fado Nórdico den nordiske klang.

Guitaristen Søren Tarding Rasmussen, skaber med sin lange baggrund indenfor eksperimentel jazz og rock mm. referencer til både den argentinske tango og spansk klassisk guitar, særligt gennem sine egne kompositioner og udtryksfulde soloer.

Monicas bløde stemme og Annes inciterende, kraftfulde spil og varme stemme blendes med Sørens personlige udtryk i  Fado Nórdico og viser, at musik er et fælles universelt sporg, der rækker langt ud over alle landes grænser.

Med et humoristisk glimt i øjet sætter Fado Nórdico, både portugisisk klipfisk og dansk sild på bordet, og tager publikum med ud på en rejse, fyldt med glæde, melankoli, og lidenskabelig længsel mod fremmede himmelstrøg.

Kontakt/Booking: monicajakobsenmusic@gmail.com/
tlf :DK: 0045-53977398